Pædagogik

Børnesyn:

Vi ser barnet som en værdi i sig selv, der skal anerkendes, forstås og lyttes til, så barnet oplever at det har en demokratisk stemme. Barnets interesser og perspektiver bliver inddraget i dagligdagsaktiviteter så børnene i stigende grad oplever selv- og medbestemmelse i deres dagligdag i dagtilbuddet. Vi tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så de sikrer at alle børn har deltagelsesmuligheder, både i hverdagens rutiner, og når vi er i fordybelse. Børn har ret til leg, og børn lærer gennem leg.

Dannelse og børneperspektiv:

Vi ser dannelse som en dynamisk proces, der hele tiden bør være i udvikling. Den røde tråd i barnets dannelsesproces starter i hjemmet, så i vuggestuen og slutter når barnet forlader børnehaven. Alt det børnene får med sig af værdier og læring mod dannelse, ligestilling og demokrati videreføres senere hen i alle aspekter af livet. Det er vigtigt for os at børnene bliver set og hørt i fællesskabet uanset køn, baggrund og kultur.

Vi vægter barnets demokratiske stemme og vi tilrettelægger pædagogiske aktiviteter i hverdagen, med udgangspunkt i børnenes perspektiver, som et øve rum for udvikling af barnets selvstændighed, trivsel, læring og identitet. Det gør vi fx i samlinger og på børnemøder, hvor børnene øver sig i at ytre sig i et større fællesskab, at lytte til andres holdninger og meninger og de øver sig i at vente på tur.

Leg og legens betydning:

Vi ser leg som en af de grundlæggende elementer for børns udvikling og dermed for vores kernopgave i det pædagogiske arbejde. De voksne er med til at skabe rammer og rum for legen, vi skaber derved mulighed for at børnene kan være sig selv, og folde sig ud gennem planlagte og spontane aktiviteter. Dagligdagens lege er med til at udvikle børnenes sociale kompetencer og evnen til at indgå i et fællesskab, hvilket fremmer børnenes sprog, fantasi og nysgerrighed. Igennem børns spontane og børneinitierede leg, som fx rollelege oplever vi vigtigheden i at anerkende og understøtte den frie leg, da børnene her opnår en forståelse for hinanden, for hinandens grænser og børnene får selvtilliden til at indgå i fællesskaber.

De rammesatte lege tilrettelægges af det pædagogiske personale. Det kan f.eks. være at vi bygger hule, forhindringsbane, togbane eller leger trilletumle lege.

Gruppeopdelte aktiviteter sker både på de enkelte stuer samt på tværs af stuerne i større eller mindre grupper, både fordelt i alder og/eller i zonen for nærmeste udvikling. Her skaber vi plads til leg, læring og fordybelse både i børnenes egen leg, samt i de voksenstyrede aktiviteter. Dette gør vi også for at styrke deres sproglige kompetencer, de motoriske færdigheder, den kreative udfoldelse, relations dannelse og inklusion.

Læring:

Vi forstår læring bredt, og ser læring som noget der finder sted i forskellige processer og sammenhænge, både når personalet har planlagt det, og når børnene selv tager initiativ til aktiviteter. Børnene lærer hele tiden, i alle kontekster og igennem hele dagen. De lærer i det store fællesskab, i tilrettelagte aktiviteter i leg og af hinanden. Vi tilrettelægger aktiviteter der skal bidrage til at alle børn lærer om begreber og opnår en forståelse for deres omverden. Vi følger børnenes spor og interesser, for at styrke deres nysgerrighed, selvfølelse og viden.

Der er læring i alle dagens rutiner f.eks. når børnene bliver skiftet og skal puttes. Her er der blandt andet rigtig god mulighed for at arbejde med relationelt med øjenkontakt, den tætte/nære relation, sprog og motorik. Disse har stor betydning for barnets videre udvikling. Der er også læring i garderoben, hvor børnene øver sig i at tage tøj af og på med hjælp fra voksne der guider, vejleder og støtter børnene, både ved at gå foran, ved siden af og bagved. Vi opfordrer også til, at børnene hjælper hinanden, hvilket er med til at øge deres selvværd og selvhjulpenhed, samt skabe og styrke relationer i børnegruppen.

De pædagogiske måltider ser vi ligeledes som dannelsesrum, hvor vi i mindre spisegrupper hjælper hinanden i fællesskabet. Det pædagogiske måltid lægger desuden op til mange gode snakke om fx ligheder, forskelle, viden, som vi ser kan overføres og bruges i mange af de sociale arenaer børnene befinder sig i. Vi er også i dialog om det vi spiser og øver os på at være mad-modige.

Ved de pædagogiske måltider er børnene også aktivt deltagende. De er med til at hente madvognen i køkkenet, de dækker bord og de øser selv op eller smører deres egen mad. Alt hvad de selv kan og magter den enkelte dag. Ved måltidet opfordrer og støtter vi også børnene til at hjælpe hinanden. I og med at børnene også deltager aktivt, bidrager det til deres læring, dannelse og skaber identitet og øger deres selvværd. De oplever at de kan noget, og at de er en vigtig del af et fællesskab.

Børnefællesskaber:

Fællesskaber ser vi som et vigtigt pædagogisk grundlag, hvor alle børn skal have mulighed for at indgå med andre børn og voksne. Relationer og venskaber er afgørende for børns trivsel og udvikling. Trygge børnefællesskaber er vigtige for at børn tør prøve, kan lære, øve sig og afprøve allerede opnåede færdigheder. Hermed kan de tilegne sig ny viden og opøve sociale færdigheder. Når børn får positive erfaringer i fællesskabet, dannes der grobund for at de får positive forventninger til dem selv, og til andre i fællesskabet også i livet fremover og i andre kontekster. Leg, læring og dannelse sker ofte i et socialt samspil med andre børn og voksne i store og små fællesskaber.

Vuggestuen og børnehaven arbejder ud fra en fælles pædagogisk ramme, hvor hver stue og afsnit selv danner forudsætningerne for, hvordan børnefællesskabet skabes og styrkes. Børnefællesskaberne i institutionerne skabes både i planlagte aktiviteter og i børneinitierede aktiviteter. Disse er vigtige læringsrum, fordi det at forholde sig til andre, kræver mere end det blot at forholde sig til sig selv. Forandringer i børns samvær med hinanden kræver mestring af sociale kompetencer, forhandlingskompetencer og sproglige kompetencer.

De pædagogiske læringsmiljøer eksisterer igennem hele dagen, lige fra børnene kommer om morgenen, til vi siger farvel om eftermiddagen. Det fysiske læringsmiljø findes både inde og ude, det udspiller sig i spontane aktiviteter og i børne- og voksen initierede aktiviteter, i vores daglige rutiner og i leg. Vi arbejder med de gode relationer, der sikrer at alle børn bliver set, hørt og mødt med afsæt i den de er. Vi er også bevidst om, at tætte relationer er en forudsætning for børnenes trivsel, læring og dannelse. Derfor har det af stor betydning, at vi skaber et læringsmiljø, hvor vi ud fra et børneperspektiv sikrer, at alle børn har deltagelsesmuligheder, og bliver inspireret til leg. Børnene møder nærvær, omsorg og tryghed og de skal føle sig set, hørt og forstået samtidig med at de oplever at de har medbestemmelse.

Vi har fokus på at skabe læringsmiljøer, som giver mulighed for et godt samspil i børnegrupperne og mellem børnene og de voksne. Dette gør vi blandt andet i kraft af vores indretning og ved at benævne samspillet mellem børnene, og mellem børnene og den voksne.

I Lillely, Eventyrhuset, Kogletræet og Naturhuset Spirerne bliver børnene mødt af nærværende, engagerede voksne, der er positivt guidende og tør være nysgerrige sammen med børnene.

I Lillely arbejder vi med førskolebørnegruppen i en mindre gruppe der samles to gange om ugen til planlagt aktivitet og frokost.

Vi hjælper børnene med at styrke de kompetencer og værdier vi ved kan styrke børnene i det kommende skoleliv. Vi har fx et særligt fokus på selvhjulpenhed, at vente på tur, at lytte til andre, at tale i fællesskabet, evnen til empati, at forstå og overholde regler i spil og leg, at afkode de sociale spilleregler i fællesskabet, at bede om hjælp, gradvist kunne løse konflikter selv gennem værktøjer og strategier, at kunne deltage i leg og i voksenstyrede aktiviteter samt at være en god ven.

Vi har i alle sammenhænge fokus på sprog, men i førskolegruppen har vi et særligt fokus ift. også at støtte børnene i at forstå en kollektiv besked og udføre relevant handling. Børnene øver sig også i at tale i lidt større forsamlinger, og at udtrykke sig forståeligt.

I storgruppen øver vi:

Overskue egne ting, og holde ’orden’ i sin garderobe.

At kunne klare toiletbesøg selv – når barnet er fyldt 5 år er det motorisk i stand til at tørre sig selv

Lege i mindre grupper uden voksent opsyn.

Sammen med hele eller dele af storegruppen går vi på besøg i SFO’en, og vi leger på deres legeplads, så den bliver trygt og til at genkende for børnene.

Personalet i storgruppen, laver overgangsbeskrivelser af børnenes ressourcer, og selve overleveringen til SFO sker i tæt samarbejde med forældrene, så vi kommer bedst omkring alle børnenes styrker og udviklingspotentiale, så det nye personale bedre kan møde børnene i deres zone for nærmeste udvikling.

 I Lillely udgør den styrkede pædagogiske læreplan rammen om den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det vil sige, at vi i vores pædagogiske hverdag planlægger og arbejder ud fra de 6 læreplanstemaer, sådan at vi sikrer os at nå hele vejen rundt om barnet i den daglige praksis.

Nedenfor kan du se, hvordan du se de 6 læreplanstemaer og, hvordan vi igennem vores læringsmiljø i Lillely søger at understøtte barnet/børnegruppen i hvert enkelt tema:

Alsidig personlig udvikling

Vi ser barnet som et selvstændigt individ, der skal udvikle selvværd, selvtillid, selvrespekt og selvstændighed i et trygt børnefælleskab med nærværende voksne. I den nære relation ser vi tingene fra barnets perspektiv, sætter os ind i barnets følelser og udviklingspotentiale og styrker børnene til at blive robuste og få gå på mod ift. at mestre eget liv. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns personlighed og styrker, og vi har fokus på både individet og fællesskabet. Vi øver os på at være en god ven, og hvordan man interagerer i samspillet med andre.

Vi lærer børnene at indgå i relationer med betydningsfulde andre, og vi sætter ord på barnets følelser for at styrke barnets forståelse af andre og sig selv. Vi har fokus på barnets selvhjulpenhed lige fra vuggestue til skolestart, og med fokus på individet målretter vi de krav, vi stiller, så vi kan øge barnets følelse af selvværd, selvtillid, læring og dannelse. I klynge B arbejder vi med relationskompetence som en grundværdi, hvor personalet er bevidste om den nære relations betydning for barnets trivsel, udvikling, læring dannelse.

I Lillely arbejder vi blandt med at styrke barnets alsidige udvikling ved at bruge det pædagogiske måltid som en måde hvorpå børnene kan lære om bordskik, madmod, vente på tur og særligt deres selvhjulpenhed bliver styrket. Dette gør sig gældende i både børnehave og vuggestue. Hvor børnene er aktiv deltagende i både borddækning og oprydning efterfølgende. Børnene oplever også en større selvtillid ved at de lykkedes med tingene, som for eksempel at smøre deres egne rugbrødsmadder eller selv hælder mad eller vand op.

Social udvkling

Det er vigtigt for os i Klynge B, at alle føler sig som en værdifuld del af fællesskabet. Vi er meget bevidste om, at mangfoldighed og forskellighed er en ressource og en styrke og tager altid udgangspunkt i det enkelte menneske. Det skal være meningsfuldt at være barn i Klynge B.

Børnene skal føle sig værdifulde, og have indflydelse samt mærke, at vi ønsker at inddrage dem og lytte til dem. Det er vores forventning, at vores fokus og viden om relationskompetence vil fastholde vores ønske om, at vi møder børnene omsorgsfuldt, positivt og tydeligt.

Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer. Det foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.
Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale kompetencer. Læringsmiljøet skal derfor understøtte børns udvikling af relationer til andre børn og voksne.

Relationer er en væsentlig del af grundlaget for, at børn lærer sig empati. Empati handler om at mærke egne følelser, at kunne sætte sig ind i andres følelser og oplevelsesverden og at kunne handle på måder der også understøtter samspillet med andre.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet Social udvikling:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Vi arbejder med at dele børnene i mindre grupper under aktiviteterne. Dette sker for at kunne sikre at alle børn bliver set og hørt. Vi bruger også denne gruppeopdeling til at kunne arbejdere mere intensivt med børnenes sociale -og relationskompetencer samt at indgå i forskellige børnefællesskaber. Her er der altid plads til alle og ved at inddele børnene i mindre grupper ser vi blandt andet på hvor de ligger i deres udviklingszoner, er det medvirkende til at skabe lige muligheder for deltagelse i både aktiviteter og fællesskaber.

Kommunikation og sprog

Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå̊ i fællesskaber med andre børn.

Interaktioner:

Sprog læres som en naturlig forlængelse af den udveksling, der foregår som blikretning, pludren og gestik, og det kræver nærvær, øjenkontakt og fælles opmærksomhed. Det pædagogiske personale skal derfor være indlevende og nysgerrige samt have lyst til kommunikation og samtale med fokus på det, børnene er optagede af.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet Kommunikation og sprog:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå̊ sig selv, hinanden og deres omverden.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

I arbejdet med brugen af benævnende kommentarer under samtlige aktiviteter er det medvirkende til at styrke børnenes sprogforståelse. Der bliver også arbejdet meget med dialogisk læsning, som også er et af de redskaber vi gør brug af for at kunne styrke børnenes sprog og sprogforståelse. Ved at arbejde omkring et fælles tredje med børnene skabes der en interaktion mellem barn og voksen samt barn og barn, som styrker barnets verbale og nonverbale sprog som også er medvirkende til at styrke deres sociale kompetencer.

Krop, sanser og bevægelse

Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel. Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, samt følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relations dannelse udgår fra kroppen.

Gennem kropslige erfaringer undersøges for eksempel ”hvem er jeg” og ”hvad kan du – kan jeg mon også det? Således udvikles kropsidentiteten via kropslige erfaringer i sociale samspil.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet Krop, sanser og bevægelse:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops­ og bevægelses­ glæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

I vuggestuen Lillely arbejder vi meget med Trille Tumle, som er en samling af lege der er med til at styrke og udvikle børnenes kompetencer særligt det sociale og motoriske. I samtlige lege er der mulighed for at øge eller mindske sværhedsgraden afhængig af den deltagende børnegruppes udviklingszone. Samt er der lege der både handler om høj -og lav arousal.

Efter en leg med høj arousal bruges ofte en leg med lavere arousal da børnene ofte efterfølgende skal deltage i et pædagogisk måltid.

I børnehaven gør de også meget brug af deres legeplads, hvor der ofte bliver udviklet lege i dialog med børnene, som er med til at styrke deres empati, sociale, sproglige og motoriske kompetencer. Det kan være alt fra at køre om kap på mooncars eller løbecykler til at lege gemmeleg.

Vi laver også motoriske lege på stuerne, såsom forhindringsbaner hvor børnene øver balance, turtagning, op og ned mm.

Både i børnehaven og vuggestuen gør vi også meget brug af Kastanjehaven, hvor især motorikken er i fokus. Da der her er flere bakker som børnene kan løbe, kravle, gå og hoppe op og ned ad.

Natur, udeliv og science

Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.
Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder.
Læringsmiljøet skal tage afsæt i mulig læring og inddrage børnene som aktive med skabere af egen læring ved at stille åbne og nysgerrige spørgsmål til børnenes forståelse af sammenhænge i naturen og deres omverden.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet Natur, udeliv og science:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundenhed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

I vuggestuen arbejdes der hen over sommeren meget med begrebet fra jord til bord. Hvor børnene er med til at plante såsom tomater og gulerødder, som de senere er med til at høste og smage på. Dette er med til at give børnene en større forståelse af hvordan tingene ude i naturen kan komme os til gavn og hvordan tingene vokser.

Både i børnehaven og vuggestuen inddrager vi både legeplads og kastanjehaven meget når det skal handle om naturen. Her går vi på legepladsen i alt slags vejr så børnene får en forståelse af hvordan den våde regn kan føles eller hvordan den kolde sne føles. Vi snakker meget med børnene om der forskellige årstider og hvordan de påvirker vores fysiske rammer udenfor. Vi laver også kreative projekter af de ting vi finder i naturen.

I børnehaven arbejder de meget med krible krable, hvor de ser på alle de mange forskellige små dyr der findes udenfor blandt andet i kastanjehaven. Her har børnene også har lavet et lille vandhul hvor de kan studere dyrene.

Vi arbejder også på tværs i klyngen i et større naturprojekt med en gruppe børnehavebørn. Her inddrager vi vores Kastanjehave og andre nærområder.

Vi har fokus på bæredygtighed i både børnehaven og vuggestuen. Vi sorterer vores skrald, vi læser bøger om genbrug og vi går ud i naturen og skrald. Vi har også haft flere kreative projekter hvor vi har brugt genbrugsmaterialer, som vi har fået af forældrene.

Kultur, æstetik og fællesskab

Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå̊ deres omverden.

Det pædagogiske personale skal derfor skabe et læringsmiljø, der formidler glæde ved æstetiske oplevelser og skabende praksis. Det pædagogiske personale må aktivt formidle kultur og støtte alle børn, uanset baggrund, kompetencer og forudgående erfaringer med kultur.

Æstetiske oplevelser giver børn mulighed for at dele, spejle sig i og fortolke egne og andres livserfaringer, tanker og drømme. Samtidig har oplevelserne en kropslig dimension, hvor indtryk sætter før-sproglige aftryk som kropslige fornemmelser og oplevelser.

Deltagelse i fællesskaber handler om at have forståelse for egne og andres kulturelle baggrunde og traditioner. Læringsmiljøet skal bidrage til at udvikle børns forståelse af egne værdier og respekt for andres.

Samtidigt må læringsmiljøet være et demokratisk fællesskab, der sikrer deltagelsesmuligheder for alle børn, og hvor børn oplever sig selv som en aktiv del af beslutningsprocesser ud fra erfaringsniveau og formåen.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet Kultur, æstetik og fællesskab:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og  værdier.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi,          kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

I Klynge B sætter vi de kulturelle værdier højt, både med vores egne traditioner og gennem de traditioner og højtider som året bringer. Vi skaber forskellige kulturelle og æstetiske læringsmiljøer gennem kreative processer med børnene, for at give dem et bredt kendskab og forståelse for omverdenen. Vi understøtter børnenes kendskab til kultur med de grundlæggende traditioner som f.eks. jul, fastelavn og påske.