Tilsynsrapport for Daginstitutionen Lillely - december 2024
1. Fakta om tilsyn i Høje Taastrup Kommune
Tilsynet i Høje Taastrup Kommune forløber over to år med uanmeldte observationer i praksis hvert andet år. Der anvendes KIDS til observationer i praksis og vurdering af det pædagogiske læringsmiljø. Her kan du læse mere om KIDS fra Dansk Psykologisk Forlag.
Den to-årige tilsynsperiode omtales hhv. som År1 og År2 i tilsynet. Den ordinære tilsynsperiode ligger fra september til maj. Forvaltningen kan komme på tilsyn udenfor den ordinære tilsynsperiode. Informationer om det konkrete tilsyn vil fremgå af tilsynsrapporten.
Tilsynet har både til formål at føre kontrol med dagtilbuddet, som loven foreskriver, og samtidig afdække udviklingsområder til styrkelse af den generelle kvalitet i dagtilbuddet. Alle dagtilbud udarbejder et fokus for udvikling og en udviklingsplan, i forlængelse af tilsynet. Fokus for udvikling vil fremgå af dagtilbuddets hjemmeside.
Det vil fremgå af tilsynsrapporten om de enkelte dele af tilsynet har givet anledning til en forventning om udvikling, en anbefaling eller om tilsynet ikke har givet anledning til nogen bemærkninger. Mens ledelsen i dagtilbuddet har ansvar for at efterleve forvaltningens forventninger om udvikling, har ledelsen blot ansvar for at tage stilling til forvaltningens anbefalinger og efterleve det der vurderes relevant.
Hvis tilsynet finder, at der er anledning til bekymring, kommer dagtilbuddet under skærpet tilsyn. I dette tilfælde sikrer forvaltningen at der udarbejdes en handleplan, følges op på aftalerne i handleplanen og at der gennemføres en opfølgende vurdering. Det vil fremgå af rapporten, hvis et dagtilbud er under skærpet tilsyn.
Hvis tilsynet finder, at der er anledning til alvorlig bekymring er forvaltningen forpligtet til at udarbejde en handleplan med inddragelse af forældrebestyrelsen. Dette vil fremgå af tilsynsrapporten.
2. Fakta om dagtilbuddet og deltagere i tilsynet
Dagtilbudstype: Børnehuset Lillely er et kommunalt dagtilbud som er en del af klynge B, sammen med Eventyrhuset, Kogletræet og Naturhuset Spirerne.
Forældresamarbejde: Klynge B har en forældrebestyrelse. Dagtilbuddet Lillely har en kontaktforældregruppe.
Tilsyn: Ordinær tilsynsdialog med ledelse og medarbejdere, svarende til tilsynets År2 i tilsynsperioden 2024-25.
Deltagere ved tilsynsdialog:
Tilsynsførende Susan Blaabjerg
Klyngeleder Lena Viftrup
Pædagogiske leder Dorthe Kjærsgaard
Sprogvejleder Sophie Jacobsen
3. Samlet konklusion på tilsynet
Der er mange opgaver der løses godt i Børnehuset Lillely. Tilsynet har dog vist, at der er enkelte områder der giver anledning til bekymring og derfor sættes børnehuset Lillely under skærpet tilsyn med følgende fokusområde:
Rettidig gennemførsel af sprogvurderinger af alle børn ved to- og femårsalderen.
Udarbejdelse og evaluering af fokuspunkter for børn der på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for en sprogunderstøttende indsats.
Med afsæt i sprogvurderingen skal alle forældre tilbydes vejledning i understøttelse af deres barns sproglige udvikling.
Forvaltningen forventer, at der arbejdes målrettet med at rette op på de forhold der har givet anledning til bekymring, og der er indledt et godt samarbejde med forvaltningen hvor behovet for yderligere understøttelse undersøges.
Der er planlagt opfølgende tilsyn i foråret 2025.
4. Dagtilbuddets fokus for udvikling
Alle dagtilbud udarbejder et udviklingsfokus i forlængelse af tilsynet. Du kan finde udviklingsfokus for dagtilbuddet Børnehuset beskrevet her:
Her kan du læse fokuspunkterne for Daginstitutionen Lillely.
5.
Bemærkninger med relevans
for tilsynet
Dagtilbuddet står i øjeblikket uden et fagligt fyrtårn, hvilket betyder, at rollen indtil et nyt fyrtårn er rekrutteret, varetages af den pædagogiske leder. Derudover har dagtilbuddet fået en sprogvejlederen, der netop var tiltrådt ved tilsynet.
6. Tilsynets temaer (pkt. 7-9)
Pkt. 7. Kvalitetsudvikling i den pædagogiske praksis, herunder dagtilbuddets arbejde med forudsætninger for udvikling af praksis med afsæt i den generelle kapacitet til kvalitetsudvikling, psykologisk tryghed og lærende arbejdsfællesskaber.
Pkt. 8. Kvalitetsudvikling i den pædagogiske praksis, herunder dagtilbuddets arbejde med udviklingsplaner, læreplansmål, evalueringskultur og organisatorisk læring.
Pkt. 9. Kvalitetsudvikling i den sprogunderstøttende indsats, herunder dagtilbuddets arbejde med sprogvurderinger, sprogstimulering og vejledning til forældre, samt vurdering af sproglæringsmiljøet og kapaciteten til at foretage datainformeret tilpasning af det sproglige læringsmiljø.
7. Kvalitetsudvikling i den pædagogiske praksis
Herunder dagtilbuddets arbejde med forudsætninger for udvikling af praksis.
Forskning i børns udvikling og læring er i konstant udvikling og samfundet forandrer sig kontinuerligt i forhold til eks. ændrede familiemønstre, diversitet, forandringer i børns behov oa. Dagtilbud skal løbende tilpasse sig nye opgaver og dagtilbudsloven peger på at ledelsen har ansvar for at dagtilbuddet har en evalueringskultur der løbende kvalificerer det pædagogiske læringsmiljø.
Jf. dagtilbudsloven kap. 2 § 9 stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.
Tilsynsdialogen sætter derfor fokus på forudsætninger for implementering af en værdiskabende evalueringskultur, herunder:
Dagtilbuddets arbejde med at styrke kapaciteten til kvalitetsudvikling i dagtilbuddet generelt set og særlig med fokus på psykologisk tryghed og lærende arbejdsfællesskaber.
7A. Tilsynets vurdering af dagtilbuddets arbejde med at styrke kapaciteten til kvalitetsudvikling generelt og særligt med fokus på psykologisk tryghed og lærende arbejdsfællesskaber
Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.
Begrundelse:
Dagtilbuddet har målrettet arbejdet med struktur og organisering som redskaber til at styrke kapaciteten til kvalitetsudvikling af den pædagogiske praksis. Dette har blandt andet resulteret i, at der nu er ugeplanstavler over aktiviteter og rollefordeling på alle stuer i dagtilbuddet. Den tydelige struktur og organisering har bidraget til, at personalet nu har et større overskud til at kunne arbejde målrettet med udviklingen af den pædagogiske praksis.
Tillige er der skabt rum på personalemøderne til at drøfte en hensigtsmæssig håndtering af at nå sit metodeloft. Dette har ført til en øget psykologisk tryghed, eksempelvis er det blevet legitimt at italesætte behovet for, at en kollega kan overtage, når en situation bliver svær. For eksempel kan en anden voksen overtage en konflikt, der er kørt fast med et barn. Ved et skift vil barnet ikke opleve ændringer i rammerne eller reglerne, men konflikten vil ofte blive løst hurtigere med den nødvendige støtte i den givne situation.
8. Kvalitetsudvikling i den pædagogiske praksis
Herunder opfølgning på udviklingsplan, læreplansmål og organisatorisk læring.
Dagtilbuddets praksis skal løbende tilpasse sig nye opgaver i overensstemmelse med børnenes behov og dagtilbudsloven peger på at dagtilbuddet har ansvar for løbende at kvalificere det pædagogiske læringsmiljø, således at alle børn trives og udvikler sig.
Jf. dagtilbudsloven kap. 2 § 7 Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv
Jf. BEK nr. 968 af 28/06/2018 § 1. Den pædagogiske læreplan, jf. dagtilbudslovens § 8, udgør rammen for dagtilbuddets arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Tilsynsdialogen sætter derfor fokus på dagtilbuddets arbejde med:
Dagtilbuddets arbejde med at realisere læreplanens mål for sammenhængen mellem børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Dagtilbuddets arbejde med at realisere læreplanslovgivningens mål om evalueringskultur med fokus på inddragelse af data, analyse og praksisjustering.
Dagtilbuddets arbejde med at organisere sig som et lærende arbejdsfællesskab og uddrage fælles organisatorisk læring af udviklingsarbejdet.
8A. Tilsynets vurdering af dagtilbuddets arbejde med at realisere læreplanens mål for sammenhængen mellem børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse
Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.
Begrundelse:
Dagtilbuddet har udviklet en systematisk i anvendelse af kommunes Aktionslæringsmodel, samt items fra KIDS til planlægning af den pædagogiske praksis, med afsæt i læreplans mål. Systematikken stiller skarpt på hvilken justeringer der er behov for at gennemføre i det pædagogikslæringsmiljø for at give børnene de bedste betingelser for læring. Samtidig sikrer systematikken, at der indtænkes dokumentations indsamling og evaluering allerede i planlægningsfasen.
8B. Tilsynets vurdering af dagtilbuddets arbejde med systematisk inddragelse af data, analyse og praksisjustering til styrkelse af dagtilbuddets evalueringskultur
Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.
Begrundelse:
Dagtilbuddet har arbejdet systematisk med aktionslæringsmodellen siden sidste tilsyn, hvilket blandt andet har medført et øget fokus på struktur og organisering samt relationer, herunder opmærksomhed på alle børns mulighed for at deltage i fællesskabet. Dagtilbuddet har siden arbejdet på at forankre den nye kvalitet i praksis.
Planlægning for de enkelte børnegrupper foretages på stuemøderne, der faciliteres af den pædagogiske leder og dagtilbuddets ressourcepædagog ved hjælp af aktionslæringsmodellen som nævnt under punkt 8A. Der er dermed altid flere lokale praksisplaner i gang, som inkluderer dokumentationsindsamling og evaluering, hvilket er en effektiv måde at udvikle en systematisk evalueringskultur på.
8C. Tilsynets vurdering af dagtilbuddets arbejde med at organisere sig som et lærende arbejdsfællesskab og uddrage fælles organisatorisk læring af udviklingsarbejdet
Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.
Begrundelse:
Dagtilbuddet er lykkedes med at definere sig som et lærende arbejdsfællesskab, og der er et godt fokus på at uddrage organisatorisk læring af de indsatser, der igangsættes i dagtilbuddet.
9. Det sproglige læringsmiljø i dagtilbuddets praksis
Herunder dagtilbuddets arbejde med sprogvurderinger, sprogstimuleringsansvar og tilrettelæggelse af sproglige læringsmiljøer.
Forskning i børns sproglige udvikling viser, at barnets tidlige år er centrale for den sproglige udvikling og har varig indflydelse på barnets sproglige udvikling gennem hele barnets opvækst. Sprogvurderinger skaber et værdifuldt indblik i barnets sproglige styrker og udfordringer, hvilket gør det muligt at tilpasse den sprogunderstøttende indsats efter barnets specifikke behov og dermed understøtte barnets trivsel, læring og sociale liv.
Dagtilbudsloven §11 stk. 7 foreskriver at: Dagtilbuddet har ansvar for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering.
Tilsynsdialogen sætter derfor fokus på: dagtilbuddets arbejde med:
Dagtilbuddets arbejde med at udarbejde retvisende sprogvurderinger i høj kvalitet, i overensstemmelse med sprogvurderingsmaterialets formål.
Dagtilbuddets arbejde med at udarbejde sprogvurderinger og yde målrettet sprogstimulering til de børn, som sprogvurderingerne viser, har behov for sprogunderstøttende indsatser, samt sikre inddragelse og yde relevant vejledning til forældre
Dagtilbuddets arbejde med at efterleve forpligtelser i forbindelse med 30 timers sprogstimuleringstilbud
Dagtilbuddets arbejde med at efterleve den kommunale sprogstrategi, herunder tilrettelæggelse af sproglige læringsmiljøer med afsæt i sprogdata.
Dagtilbuddets arbejde med at udarbejde sproglæringsmiljøvurdering, vidensdele og tilrettelægge sproglige læringsmiljøer med afsæt i sproglæringsmiljøvurderingens resultater.
9A. Tilsynets vurdering af dagtilbuddets arbejde med at udarbejde retvisende sprogvurderinger af høj kvalitet
Vurderingen giver anledning til følgende forventninger:
Forvaltningen forventer, at dagtilbuddet sikrer, at alle medarbejdere har kendskab til, hvilket sprogvurderingsmateriale der skal anvendes ved sprogvurderinger. Derudover forventes det, at medarbejderne opnår kompetencer i at anvende sprogvurderingsredskaberne korrekt.
Begrundelse:
Dagtilbuddet har gennemført flere sprogvurderinger med forkert sprogvurderingsmateriale. Ved en gennemgang af sprogvurderingsdata fremgår det, at dagtilbuddet har vurderet et urealistisk højt antal børn til at ligge over et alderssvarende niveau ved toårsvurderingen, dette viser at der er et behov for en opkvalificering af dagtilbuddets kompetencer til at udarbejde retvisende sprogvurderinger.
9B. Tilsynets vurdering af dagtilbuddets arbejde med at udarbejde sprogvurderinger og yde målrettet sprogstimulering til børn samt inddragelse og vejledning til forældre
Vurderingen giver anledning til følgende forventninger:
Det forventes, at dagtilbuddet lægger en realistisk plan for at få gennemført de manglende sprogvurderinger.
Det forventes, at dagtilbuddet udarbejder en systematik, der sikrer, at der udarbejdes målrettede sprogstimulerende indsatser for de børn, hvor en sprogvurdering har vist et behov.
Det forventes, at dagtilbuddet udarbejder en systematik, der sikrer, at alle forældre oplever at blive inddraget i forbindelse med, at deres barn bliver sprogvurderet, samt efterfølgende bliver tilbudt vejledning i, hvordan de selv kan understøtte deres barns sproglige udvikling.
Begrundelse:
Der er et kommunalt krav om sprogvurdering af alle børn i den måned, de fylder henholdsvis to og fem år. Samtidig er der krav om, at der udarbejdes målrettede sprogstimulerende indsatser i form af et fokuspunkt for de børn, hvor en sprogvurdering har vist, at de har behov for en sprogunderstøttende indsats. Dette skal sikre, at barnet udvikler et alderssvarende sprog og dermed fremme barnets muligheder for trivsel, læring og deltagelse i det sociale fællesskab.
Derudover foreskriver dagtilbudsloven, at alle forældre skal inddrages i forbindelse med sprogvurderingen og tilbydes vejledning i, hvordan de kan understøtte deres barns sproglige udvikling.
Dagtilbuddet har et større efterslæb på rettidig gennemførelse af sprogvurderinger. Derudover er der ikke udarbejdet målrettede sprogindsatser for de børn, hvor en sprogvurdering har vist et behov. Dagtilbuddet har på nuværende tidspunkt ikke været opmærksomme på kravet om inddragelse og vejledning af forældre i forbindelse med sprogvurdering af deres børn.
9C. Tilsynets vurdering af dagtilbuddets forpligtelser i forbindelse med børn som er indskrevet i 30 timers sprogstimuleringstilbud
Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.
Begrundelse:
Der er ikke indskrevet børn i 30 timeres sprogstimuleringstilbud i dagtilbuddet.
9D. Tilsynets vurdering af dagtilbuddets arbejde med at realisere den kommunale sprogstrategi, herunder tilrettelæggelse af sproglige læringsmiljøer med afsæt i sprogdata
Vurderingen giver til følgende anbefaling:
Det anbefales, at dagtilbuddet er opmærksomt på inddragelse af data fra sprogvurderinger ved tilrettelæggelse af de sproglige læringsmiljøer i dagtilbuddet, når der er mere data til rådighed.
Begrundelse:
Dagtilbuddet har et større efterslæb på gennemførelsen af sprogvurderinger og har derfor på nuværende tidspunkt et mangelfuldt datagrundlag til at kvalificere arbejdet med tilrettelæggelsen af de sproglige læringsmiljøer i dagtilbuddet.
Dagtilbuddets sprogvejleder deltager i de kommunale sprogvejledernetværksmøder, som løbende bidrager til at kvalificere arbejdet med den kommunale sprogstrategi. Sprogvejlederen har et punkt på personalemødet, hvor hun formidler nyt om sprogindsatsen til dagtilbuddets øvrige medarbejdere. Derudover har dagtilbuddet afsat et årligt møde til at arbejde med sprogindsatsen.
9E. Tilsynets vurdering af dagtilbuddets arbejde med at udarbejde sproglæringsmiljøvurdering, vidensdele og tilrettelægge sproglige læringsmiljøer med afsæt i sproglæringsmiljøvurderingens resultater
Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.
Begrundelse:
Dagtilbuddet har gennemført en vurdering af de sproglige læringsmiljøer i praksis. Resultaterne af vurderingen er efterfølgende blevet præsenteret for den samlede personalegruppe, hvilket har givet anledning til refleksioner over dagtilbuddets fokus på sprog i den pædagogiske praksis. Personalet har efterfølgende valgt at sætte fokus på to items "at se og italesætte børns nonverbale initiativer" samt "kommunikation over flere led". Der er efterfølgende iværksat pædagogiske indsatser med fokus på at løfte kvaliteten på disse områder.
